Brugsanvisning til Næsehorn

Brugsanvisning til NæsehornAnbefalet af øre-, næse- & hals-specialister

Vandet

Vandet du bruger til næseskylning, skal være kropstemperert saltvand. Ellers irriterer vandet slimhinderne. Kroppens væsker indeholder 0,9 % salt, og det svarer til ca 3 g kogsalt (en strøget lille teskefuld) til Næsehornet som rummer 3 dl vand.

Hvis du er usikker på kvaliteten af vandet fra hanen, kan du koge vandet først.

1. En strøget teskefuld (=3 g) kogsalt hældes i Næsehornet. Det må ikke være Seltin eller andre salterstatninger, men helt almindeligt fint kogsalt.

2. Kanden fyldes med behageligt varmt vand. Ryst kanden så saltet opløses helt.

Salt og vandSelve skylningen

Følg de næste punkter omhyggeligt når du skal skylle. Hvis du får problemer, kan du læse videre om hvad du måske gør forkert.

3. Før Næsehornets tud ind mod det mest åbne næsebor. Tryk åbningen lidt ind i næseboret så der bliver tæt omkring tuden.

4. Træk vejret gennem munden. Man kan ikke trække vejret i næsen samtidigt med at vandet løber igennem.

5. Bøj dig lidt (ikke ret meget) frem i hoften så hovedet kommer ind over vasken. Hold hagen ind til brystet. Du skal ikke stikke hagen frem.

6. Drej hovedet til siden (NB: Vær opmærksom på at hagen bliver inde). Vandet løber nu ind i det ene næsebor og ud af det andet.

7. Når ca halvdelen af vandet er løbet igennem, retter du hovedet op og tager Næsehornet væk fra næsen. Noget vand vil så rende ud af næsen, og du tømmer næsen ved at lukke for det ene næsebor og blæse forsigtigt. Derefter lukker du for det andet næsebor og blæser. Blæs forsigtigt så du ikke får propper for ørerne.

8. Resten af vandet hældes nu ind gennem det andet næsebor.

Alt vandet skal ud

Sørg for at alt vandet kommer ud af næse og bihuler efter næseskylningen. Det er ikke så godt for slimhinderne at der står vand her i længere tid - særligt ikke om vinteren. Det er ikke sikkert at der kommer noget vand ud, men du bør foretage denne lille kontrol.

9. Bøj kroppen så langt frem og nedad at du får toppen af hovedet ned. Drej hovedet til siden, luk det underste næsebor med en finger og blæs - forsigtigt, ikke kraftigt - gennem det øverste næsebor. Hold eventuelt lidt papir for næsen.

10. Før hovedet frem til vandret, se ned i gulvet og blæs ud gennem det samme næsebor. Gentag eventuelt flere gange i hver stilling.

11. Gør nu det samme med hovedet til den anden side.

12. Som afslutning står du op og blæser nogle gange ind og ud i hvert næsebor for at «tørre» næsen efter skylningen. Kender du til yoga, kan Hovedstand eller Klovnen plus åndedrætsøvelsen Blæsebælgen bruges efter næseskylning.

Rengjøring
Rengøring

Når du er færdig med at bruge Næse-hornet, skal det skylles, tømmes for vand og stilles til lufttørring. Virus og bakterier kan ikke overleve på tør plastic.

ØNH-læger anbefaler at Næsehornet bør være en lige så personlig ting som en tandbørste. Hvis flere skal bruge det samme Næsehorn kort tid efter hinanden, skal det skylles med kogende vand. (Næsehornet tåler kortvarig eksponering for helt op til 300° C.)

Gør jeg noget forkert?

Problem: Vandet kommer ikke gennem næsen.

Løsning: Der kan være to grunde:

a Næsen er stoppet fordi slimhinderne er opsvulmede. Du kan ikke trække vejret i det ene eller begge næsebor og får derfor heller ikke vandet forbi. Det varme saltvand virker afspændende på slimhinderne. Det kan åbne den tilstoppede næse. Lad vandet stå i næsen i ca fem sekunder, så hælder du fra den anden side og lader vandet stå i næsen i nogle sekunder. Gentag fra side til side til vandet efterhånden løber igennem.

b Det kan være at du holder Næsehornet skævt ind i næsen og presser åbningen ind mod næseborets væg. Så kan vandet ikke komme ind i næsen.

Problem: Vandet løber ned i munden og halsen.

Løsning: Du stikker hagen for langt frem. Hold hagen nærmere til brystet, så undgår du at få vand i halsen.

Problem: Det er ubehageligt.

Løsning: Er der for lidt salt i vandet, presser det i næsen. Er det for meget salt i eller er vandet for koldt, irriterer det i næsen. Vandet kan også være for varmt.

Anbefales af øre-, næse- & halslæger

Næseskylning er som et behageligt indre brusebad. Man vågner og føler sig klar i hovedet. Men næseskylning kan også være en god forebyggelse og behandling af en række gener i næsen og luftvejene: forkølelse, bihulebetændelse og allergi.

Læger udtaler:

«Næsekylning med lunkent saltvand fjerner let og skånsomt skorper og urenheder i næsen. Det er enkelt at foretage og uden skadelige bivirkninger.
Næseskylning har vist sig at være meget effektivt til at forebygge og behandle bihulebetændelse og er også et nyttigt bidrag i behandlingen af kronisk bihulebetændelse.

Pollen- og støvallergikere kan i mange tilfælde reducere deres gener ved at skylle næsen med saltvand.»

Anbefalingen er underskrevet af en række norske øre-, næse- & halslæger og -overlæger.

Overdrevet brug af næsespray irriterer slimhinderne så man lettere får stoppet næse. Saltvandet derimod gør slimhinderne mere modstandsdygtige overfor angreb af virus og bakterier. Det varme saltvand stimulerer også luftvejssystemets naturlige selvrensnings-mekanisme. Det øger transporten af slim og partikler ud af luftvejene.

Hvor ofte kan jeg bruge Næsehornet?

Man kan uden videre bruge Næsehornet hver dag. Er man i en speciel situation i en periode hvor der måske er en masse pollen som man reagerer allergisk mod, man er forkølet eller har akut bihulebetændelse - kan man godt foretage næseskylning to-fire gange pr dag. Men normalt - for velværet, for hygiejnen og som almindelig forebyggelse - bør man ikke skylle næsen mere end en gang om dagen.

Næsehorn distribueres i Danmark af:

YOGAPEO ApS

c/o Steen Sommer
Postboks 13
3500 Værløse
Tlf 44 98 32 19 • Fax 44 32 32 10
E-post rhinohorn@rhinohorn.dk
www.rhinohorn.dk

CE-mærket ifølge direktiv 93/42/EØF om krav til medicinsk udstyr
Produceret af YOGAPROSESS AS • Made in Vietnam
Fremstillet af miljøvenlig hårdplast som kan genbruges (PEHD)